Søg i denne blog

onsdag den 11. november 2009

Rollespil

I dag begyndte vi at spille rollespil med en historie som jeg havde lavet, og hvor jeg styrede spillet. Det var utrolig morsomt at prøve, især fordi alle spillede deres karakter utrolig godt.
Jeg var lidt nervøs i starten, men da vi kom igang føltes det mere og mere naturligt at være spilmester. Jeg har nok stadig en del at lære med tanke på reglerne, men heldigvis hjalp John mig lidt med det. Jeg havde forberedt mig temmelig godt, med tanke på historien, områderne og omgivelserne, men det er jo ikke til at vide hvad spillerne finder på at gøre i spillet, så der var en del ting som jeg måtte improvisere. Det gik uanset fint og det virkede som om alle synes det var sjovt at spille, hvilket jo var målet. Glæder mig ihvertfald til næste gang hvor jeg har flere monstre og løjer planlagt til spillerene.
En anden ting som var sweet var at Kristina havde med sig min guitar som hun har haft lånt siden i sommers.. Det var super at få den igen, og begyndte at spille en masse.. har savnet den masse på det sidste så nu skal jeg spille masse guitar de næste par dage og fejre at den er kommet hjem igen :D
I morgen skal jeg holde film-aften med et par tøser fra klassen hvor vi skal se "Year One" med Jack Black.. den ser mega sjov ud så det glæder jeg mig også rigtig meget til.
Plus at i morgen skal vi passe Conan, hunden til Geir.. Den er så sød og vi skal passe ham hele weekenden. Så da skal vi ud på tur og kaste pinde og kastanjer :D

søndag den 8. november 2009

Lucky!

I går gik John og jeg ned i byen for at ose lidt.. Vi kiggede lidt rundt og fandt nogle ideer til julegaver. Jeg fik købt nogle flere ting til Oscars julekalender. Nu mangler jeg kun 3 pakker.
Og så var vi inde i Råk'n Råll som er en stooor brugtbutik hvor de har alt fra kasettebånd til PS3 spil.. alt sammen er brugt. Hele underetagen er fyldt med LP'er og overalt står der gamle møbler. Alt inde i butikken er til salg.. ting som hænger på vægen og pynteting. Det er en meget spænende butik hvor man sagtens kan bruge en masse tid. Her mødte vi AC og Alex. De gik en tur ned på Johns skole mens jeg løb et lille ærinde. Jeg skulle hente en bog som John havde ønsket sig, som udkom i går. Bagefter mødte jeg dem på skolen, og John blev glad for bogen. Så gik vi ned på Akker Brygge hvor vi mødte Jesper. Vi gik alle sammen hjem til os og så Napoleon Dynamite. Den film er seriøst uvurderlig. Kan se den igen og igen og den er lige komisk hver gang. Hvis man ser på film igennem tiden så er det meget forskellig hvad som var sjovt for 30 år siden, og hvad som er sjovt nu. Gad vide om de i fremtiden om fx. 50 ser tilbage på os i dag og ler af de ting vi synes er morsomme i dag. Da tror jeg ihvertfald at Napoleon Dynamite kommer til at kendetegne hvor tids ekstremt specielle humor.
Da vi havde set film gik vi ud i byen for at finde noget at spise. Vi endte op på en Italiens restaurant som hedder Santino's. Den ligger i en sidegade til Storgate. Det er et "Spaghetteria" Dvs. de har mest pastaretter.. men en pizza kunne man også få, og den jeg fik var ihvertfald rigtig god. Da vi havde spist var klokken allerede 23, så vi gik en tur på Justisen og fik et par pils.. Justisen er en meget uformelt sted, eller et meget "brunt" sted som de siger her i Oslo. Det er en stor bygning i 3 etager med flere barer og mange små rum hvor man kan sidde. Musikken er hverken for høj eller for lav, og er i øvrigt som regel noget som faktisk er værd at høre på.
Senere gik vi hjem.. det var en nydelig lørdag, yesssss.

fredag den 6. november 2009

Fredelig Fredag

I dag var på skolen omkring kl. 10.00. Jeg har indtil nu cyklet i skole, men jeg tror snart at det begynder at blive for koldt... Ihvertfald nu hvor det er begyndt at sne.. men men... den gode gamle jernhest skal nu alligevel nok få lov at køre lidt til.. ihvertfald indtil sneen ligger på bakken. Det siges jo også at være så sundt sådan noget :)
Fordi vi næsten er færdige med matematik pensumet er der ikke så meget indhold i timerne længere, og de to matematik lektioner sneglede sig lidt afsted. Bagefter besluttede jeg mig for at tage hjem. Jeg var ret kvæstet fordi jeg ikke havde sovet så godt. Har haft lidt søvnproblemer i et stykke tid nu, men jeg håber det snart bliver bedre. Da jeg kom hjem hvilede jeg mig lidt. Så kørte jeg ned i SATS og tog en spinning time. Det hjalp til at få energi niveauet op igen. Man får utrolig meget energi af at træne, og jeg har opdaget at det som regel er de dage hvor jeg træner, at jeg også sover nogenlunde ordentligt.

Senere tog vi ud til Hege og Esben. Hege havde lavet pizza som var super god. Så spillede vi et af deres nye spil som hed Age of Empires III. Det var et spil som galdt om at opdage nye verdensdele og tage magten over dem. Jeg vandt ikke spillet, men Hege vandt med 1 point over Esben, og det var lidt morsomt for det plejer altid at være Esben som vinder når vi spiller spil. Uanset så var det faktisk et meget sjovt spil og ihvertfald en rigtig hyggelig aften.

mandag den 2. november 2009

Descent: Journeys In the Dark

I går kom Alex og Anders på besøg i 15-tiden for at teste det nye brætspil sammen med John og jeg. Det er et spil hvor spillerne skal samarbejde som helte mod én spiller som er den onde "Overlord". Så får man en karakter som har nogle forskellige evner og våben og så går man
rundt på brættet sammen med sine med-helte og leder efter skatte mens den onde Overlord spiller en masse monstre og fælder ud som han/hun prøver at dræbe heltene med, og som heltene skal besejre. Det gælder altså om at samarbejde og besejre monstrene og komme helskindet ud af de forskellige baner. Min karakter var fx. en som var god til at skyde med bue, og som havde en fugl som kunne hjælpe ham. Alex havde en kriger og Anders havde en som var god til at liste sig rundt. Vi trak karaktererne tilfældigt. Der er vist ca. 20 karakterer i alt. John var Overlord så han styrede alle monstrene. En ting som er utrolig morsomt ved spillet er, at man kan gemme karaktererne til næste gang man vil spille, og så kan de hele tiden blive bedre og bedre alt efter hvor mange bræt man gennemfører. På den måde bliver det lidt som et bræt-rollespil.
Det tog en del tid at sætte sig ind i reglerne og forstå hele opsætningen af spillet, så vi blev først færdige omkring kl. 01.00 men det var en rigtig hyggelig aften. Jeg lavede mad til os, kyllingefillet fyldt med ost, skinke, tomat, basilikum og citron, med ris og salat til og vi så på lidt Big Bang Theory mens vi spiste. Den serie bliver man aldrig træt af.Så vendte vi tilbage til spillet og satte fantasy stemnings musik på så vi fik fornemmelsen af selv at gå rundt på brættet :P Og så havde vi tændt en awesome lysestage (billede).
Jeg synes det var et rigtig sjovt spil, og en hyggelig aften med mange "Charlie the Unicorn" og
"Napoleon Dynamite" quotes.

onsdag den 28. oktober 2009

Walking With Dinosaurs

I dag var det endelig onsdag og jeg havde glædet mig som et lille barn hele ugen til at se Walking With Dinosaurs showet i Spektrum.
John og jeg spiste sammen og vandrede ned til Spektrum omkring 18.30 hvor showet startede.
Det var lidt mas med pladserne fordi at de pladser vi havde var for enden af en række som man kun kunne komme ind til fra én side, og da vi kom var hele raden fuld. Da vi endelig havde mast os hele vejen ind sad der allerede nogen på vores pladser, og de mente at de også skulle sidde der. Derfor maste vi os hele vejen tilbage og fik hjælp af en dame som jobbet der. Det viste sig at det var de andre som faktisk havde taget vores pladser, men vi løste problemet ved simpelthen bare at bytte så vi fik sidde der hvor de egentlig skulle have siddet. Da vi havde sat os ned kunne vi koncentrere os om showet. Der var en arkæolog som guidede os igennem de forskellige tidsperioder og fortalte om de forskellige dinosaurer vi så. Der var rigtig mange forskellige slags både planteædere og kødædere. Jeg syntes at det var helt utroligt hvor realistiske deres bevægelser var og hvor store de var! Man kunne hele tiden sammenligne størrelsen med arkæolog guiden og han var jo bare lille-bitte i sammenligning. Vi så en magtkamp mellem to torosauruser. Det endte med at den unge vandt og den gamle måtte løbe væk med både et knæk på hornet og sin stolthed. Der var også en flyveøgle, en ornithocheirus, som fløj over havet, og det var virkelig godt lavet. Selvfølgelig kan man ikke have et dinosaur show unden T-rex.. og dette show manglede ingenting, så vi fik set en lille baby T-rex som prøvede at angribe en ankylosaurus og en torosaurus.. Det gik ikke så godt, men heldigvis var mor i fuld størrelse lige i nærheden til at redde den ud af suppedasen.
Det var et helt fantastisk show, og det var super hyggeligt at se det sammen med John.
Dette kan kun anbefales til andre næste gang det kommer til landet.
Tog lidt billeder og film med min mobil, men kvaliteten er ikke så god.
Ellers kan man se mere fra showet på her.

2 brachiosaurusser

2 torosaurusser som kæmpede om lederskabet.
Den ene måtte løbe afsted med et knækket horn.

En ankylosaurus og en torosaurus.
Nu kommer lille t-rex snart og angriber dem!
Fuldt drama: Lille t-rex er trængt op i en krog


.
Men moren var lige i nærheden til at redde den ud af kniben!

Lydeffekterne var rigtig gode
(noget som sikkert ikke kommer til udtryk på disse mobil-videoer)
Den store T-rex havde et frygtingydende brøl, den lille skal vist øve sig lidt mere...

tirsdag den 27. oktober 2009

Smilende Græskar-Fjæs

"When witches go riding,
and black cats are seen,
the moon laughs and whispers;
‘tis near Halloween."

I dag var jeg på skolen læææænge fordi vi havde laboratorie øvelser som først sluttede kl. 18.00.
Da jeg kom ud fra biologi bygningen var jeg faktisk utrolig overrasket over hvor mørkt det var.. klokken kunne sikkert ligeså godt have været 23... Ja ja.. tager vel lidt tid at vænne sig væk fra sommer lyset... Jeg mødte John i butikken hvor vi købte ind til middagen.. Så så jeg at de havde græskar, og fik pludselig lyst til at lave en græskar-mand. Det plejede Johanne og jeg altid at gøre når vi var mindre. Så jeg købte et lille græskar til at udhule. Da vi kom hjem og havde spist middag gik jeg til værks med kniv og ske (til at udhule græskaret med). Så skar jeg et vampyr ansigt.. men han skulle jo være lidt hyggelig at se på, så han fik en glad mund :)

Her er resultatet:


mandag den 26. oktober 2009

Smuttur til Grimstad

I fredags tog John og jeg en tur til sørlandet for at besøge Bente og Peter. Busturen gik egentlig fint, men det er stadig lidt underligt for mig at afstandsforholdet her, i forhold til i Danmark, er så meget anderledes. Uanset så er det jo utrolig flot landskab over alt her, hvilket også er temmelig uvant. John bliver bestandigt prikket i siden og tvunget til at se på "det fjell", "den foss", "den insjø" eller "de trær"... Nogle gange glemmer jeg vist at det er lidt mere trivielt for en som er vokset op i det, men herregud Norge er et utroligt smukt land!Men ihvertfald, efter ca 4 1/2 time var vi til Grimstad hvor det øste ned.
Men hjemme hos Bente og Peter var der varmt og hyggeligt, og der var ild i pejsen. Senere kom Hege og Esben og så spiste vi taco.... nom nom :)
På lørdagen var vi og købte sko til John og jeg fandt nogle flere små-pakker til Oscars julekalender. Desværre måtte John jobbe en del med sin skoleindlevering, men jeg fandt et nyt spil som hedder Machinarium, hvor man styrer en lille robot som skal ind i et slot for at befri sin robotkæreste, og på vejen må man løse mange gåder og puslespil. Det er sjovt, og grafikken er utrolig sød.. så det koste jeg mig med.. på kvelden fik vi en god fiskeret med sopp til, som Bente og Peter selv havde plukket. Det var helt utrolig godt. På kvelden så vi på "Skal vi danse?" og koste os med film. På søndagen sov vi længe.. og så fik vi en slags brunch med artiskokker, majs soppstuving, middelhavsskinke og noget super godt olivenbrød. DIGG!
Jeg fik en fødselsdagsgave af Bente og Peter, som var billetter til Walking With Dinosaurs, og en musik dvd med Joe Bonamassa (en fantastisk dygtig blues artist). Jeg glæder mig helt sindsygt meget til Walking With Dinosaurs showet som er på onsdag d. 28. .. skal se det sammen med John.
.. Og da var det på tide at dra hjem til Oslo med bussen igen.. Var herligt med en stille og rolig helg i Grimstad. :)

Billede af alle soppene som Bente og Peter havde plukket.

Machinarium grafik.