Søg i denne blog

onsdag den 28. oktober 2009

Walking With Dinosaurs

I dag var det endelig onsdag og jeg havde glædet mig som et lille barn hele ugen til at se Walking With Dinosaurs showet i Spektrum.
John og jeg spiste sammen og vandrede ned til Spektrum omkring 18.30 hvor showet startede.
Det var lidt mas med pladserne fordi at de pladser vi havde var for enden af en række som man kun kunne komme ind til fra én side, og da vi kom var hele raden fuld. Da vi endelig havde mast os hele vejen ind sad der allerede nogen på vores pladser, og de mente at de også skulle sidde der. Derfor maste vi os hele vejen tilbage og fik hjælp af en dame som jobbet der. Det viste sig at det var de andre som faktisk havde taget vores pladser, men vi løste problemet ved simpelthen bare at bytte så vi fik sidde der hvor de egentlig skulle have siddet. Da vi havde sat os ned kunne vi koncentrere os om showet. Der var en arkæolog som guidede os igennem de forskellige tidsperioder og fortalte om de forskellige dinosaurer vi så. Der var rigtig mange forskellige slags både planteædere og kødædere. Jeg syntes at det var helt utroligt hvor realistiske deres bevægelser var og hvor store de var! Man kunne hele tiden sammenligne størrelsen med arkæolog guiden og han var jo bare lille-bitte i sammenligning. Vi så en magtkamp mellem to torosauruser. Det endte med at den unge vandt og den gamle måtte løbe væk med både et knæk på hornet og sin stolthed. Der var også en flyveøgle, en ornithocheirus, som fløj over havet, og det var virkelig godt lavet. Selvfølgelig kan man ikke have et dinosaur show unden T-rex.. og dette show manglede ingenting, så vi fik set en lille baby T-rex som prøvede at angribe en ankylosaurus og en torosaurus.. Det gik ikke så godt, men heldigvis var mor i fuld størrelse lige i nærheden til at redde den ud af suppedasen.
Det var et helt fantastisk show, og det var super hyggeligt at se det sammen med John.
Dette kan kun anbefales til andre næste gang det kommer til landet.
Tog lidt billeder og film med min mobil, men kvaliteten er ikke så god.
Ellers kan man se mere fra showet på her.

2 brachiosaurusser

2 torosaurusser som kæmpede om lederskabet.
Den ene måtte løbe afsted med et knækket horn.

En ankylosaurus og en torosaurus.
Nu kommer lille t-rex snart og angriber dem!
Fuldt drama: Lille t-rex er trængt op i en krog


.
Men moren var lige i nærheden til at redde den ud af kniben!

Lydeffekterne var rigtig gode
(noget som sikkert ikke kommer til udtryk på disse mobil-videoer)
Den store T-rex havde et frygtingydende brøl, den lille skal vist øve sig lidt mere...

tirsdag den 27. oktober 2009

Smilende Græskar-Fjæs

"When witches go riding,
and black cats are seen,
the moon laughs and whispers;
‘tis near Halloween."

I dag var jeg på skolen læææænge fordi vi havde laboratorie øvelser som først sluttede kl. 18.00.
Da jeg kom ud fra biologi bygningen var jeg faktisk utrolig overrasket over hvor mørkt det var.. klokken kunne sikkert ligeså godt have været 23... Ja ja.. tager vel lidt tid at vænne sig væk fra sommer lyset... Jeg mødte John i butikken hvor vi købte ind til middagen.. Så så jeg at de havde græskar, og fik pludselig lyst til at lave en græskar-mand. Det plejede Johanne og jeg altid at gøre når vi var mindre. Så jeg købte et lille græskar til at udhule. Da vi kom hjem og havde spist middag gik jeg til værks med kniv og ske (til at udhule græskaret med). Så skar jeg et vampyr ansigt.. men han skulle jo være lidt hyggelig at se på, så han fik en glad mund :)

Her er resultatet:


mandag den 26. oktober 2009

Smuttur til Grimstad

I fredags tog John og jeg en tur til sørlandet for at besøge Bente og Peter. Busturen gik egentlig fint, men det er stadig lidt underligt for mig at afstandsforholdet her, i forhold til i Danmark, er så meget anderledes. Uanset så er det jo utrolig flot landskab over alt her, hvilket også er temmelig uvant. John bliver bestandigt prikket i siden og tvunget til at se på "det fjell", "den foss", "den insjø" eller "de trær"... Nogle gange glemmer jeg vist at det er lidt mere trivielt for en som er vokset op i det, men herregud Norge er et utroligt smukt land!Men ihvertfald, efter ca 4 1/2 time var vi til Grimstad hvor det øste ned.
Men hjemme hos Bente og Peter var der varmt og hyggeligt, og der var ild i pejsen. Senere kom Hege og Esben og så spiste vi taco.... nom nom :)
På lørdagen var vi og købte sko til John og jeg fandt nogle flere små-pakker til Oscars julekalender. Desværre måtte John jobbe en del med sin skoleindlevering, men jeg fandt et nyt spil som hedder Machinarium, hvor man styrer en lille robot som skal ind i et slot for at befri sin robotkæreste, og på vejen må man løse mange gåder og puslespil. Det er sjovt, og grafikken er utrolig sød.. så det koste jeg mig med.. på kvelden fik vi en god fiskeret med sopp til, som Bente og Peter selv havde plukket. Det var helt utrolig godt. På kvelden så vi på "Skal vi danse?" og koste os med film. På søndagen sov vi længe.. og så fik vi en slags brunch med artiskokker, majs soppstuving, middelhavsskinke og noget super godt olivenbrød. DIGG!
Jeg fik en fødselsdagsgave af Bente og Peter, som var billetter til Walking With Dinosaurs, og en musik dvd med Joe Bonamassa (en fantastisk dygtig blues artist). Jeg glæder mig helt sindsygt meget til Walking With Dinosaurs showet som er på onsdag d. 28. .. skal se det sammen med John.
.. Og da var det på tide at dra hjem til Oslo med bussen igen.. Var herligt med en stille og rolig helg i Grimstad. :)

Billede af alle soppene som Bente og Peter havde plukket.

Machinarium grafik.

torsdag den 22. oktober 2009

Who Watches the Watchmen?

I dag har jeg haft en fin dag.
Startede på skolen rundt 12 og sad og lavede biologi kollokvier. Bagefter havde vi biologi forelæsning om virveldyr. Forelæseren snakkede en del om fisk og hajer, og det var rigtig spænnende.
Så kørte jeg hjem og ryddede op, vaskede tøj, støvsugede og vaskede gulvet.. phew.. nu er her altså virkelig rent! :)
John har projekt på skolen i denne uge, så han havde først fri kl. 19. Så jeg lavede oksekødssuppe til han kom hjem... det er jo så koldt udenfor, så jeg synes det var godt med noget varmt.
Så satte vi os i sofaen og spiste is til dessert, og så på den nye Watchmen blu-ray som jeg fik af far til min fødselsdag. Den film er jo bare helt genial... og ret filosofisk også.

Nu glæder jeg mig til i morgen hvor vi skal til Grimstad og besøge Johns forældre, og spise masser af sopp som de har plukket på sopp-tur. Det kommer til at blive rigtig hyggeligt. :)


mandag den 19. oktober 2009

En herlig weekend!

I dag blev jeg hjemme fra skole og hyggede mig med John.
Havde brug for at sove længe og komme mig over weekendens strabadser. Vi havde besøg af Daniel fra torsdag til søndag og det var rigtig hyggeligt. I fredags var det min fødselsdag, så jeg stod op og lavede boller og varm kakao som vi fik til morgenmad mens jeg pakkede gaver op. Så tog vi en tur op til Frognerparken og så på alle de fine skulpturer. Det var rigtig koldt, men vi havde taget resten af kakaoen med på termo, så vi havde lidt at varme fingrene på.
Senere var vi ude og spiste herlig mad på en hyggelig Italiensk restaurant i Storgate.
Så gik vi hjem og koste os med film.

På lørdagen gik vi rundt i byen og så på alle folkene... Det er så sygt mange gademusikanter på Karl Johan på lørdage. Daniel fik købt lidt musik, og jeg fik set den nye Søstrene Grene butik.
Så gik vi hjem pyntede op med balloner og sån og så kom det masse folk. Det var utrolig hyggeligt. Senere på kvelden gik vi ud på Justisen...
På søndagen gik det op for mig at jeg næsten var millionær på pantflasker.. :D
Desværre skulle Daniel også hjem, så vi sagde farvel og John fulgte ham til bussen.. men det var super hygsomt at have besøg fra Danmark.
Efter lørdagen kørte både John og jeg den gode slacker-stil.. så vi fik ikke gjort så meget på søndagen. Desværre havde John en indlevering, så det endte med at han måtte sidde til halv 4 på natten.. Derfor var både han og jeg mega trætte når vi vågnede på morgenen i dag, og derfor besluttede jeg at skippe skolen for i dag.. så har jeg alligevel fået en slags mini-efterårsferie.. :)

- Og i dag bestilte vi billetter til Walking With Dinosaurs. Det er et show med fuld-størrelse dinosaur-robotter og jeg glæder mig rigtig meget til at se det.




tirsdag den 13. oktober 2009

Rød - Gul - Orange


Ja nu er det rigtignok blevet efterår her i oslo.. Koldt er det, og Karl Johan ser lidt mere grå ud end normalt. Det gør mig nu ingenting, for så kan man jo sidde inde og hygge sig med en god film og en kop kakao.
Selvom det er gråt udenfor er det alligevel motiverende at stå op, for livet på universitetet er slet ikke så værst.
Jeg har mødt en masse nye folk som alle deler samme interesse, og vi har nogle gode forelæsere og spænnende timer. :)
På torsdag kommer Daniel og besøger os og det bliver bare super.