Blues Rock med Joe Bonamassa

I går var det tirsdag, og jeg havde glædet meg som et lille barn fordi Peter hadde inviteret John og jeg på koncert med Joe Bonamassa, en blues rock artist fra USA.
Først dro vi og spiste på en italiensk restaurant ved Holberg Plass som jeg aldrig har lagt mærke til før, men de hadde veldig god mat. Da vi var mætte var det tid for å gå ned til Rockefeller. Der var laaaang kø rundt om hele bygningen. Da vi stod 5 meter fra indgangen opdagede jeg pludselig at der stod 18 års aldersgrense på billetten, og jeg havde glemt id. Jeg bliver altid spurgt om id, så jeg vidste bare at hun dama skulle spørge meg denne gang også. Det gjorde hun så, og jeg måtte erkende at jeg ikke havde noget. Peter prøvede å forsikre hende om at jeg var over 18, men ligelidt hjalp det. John og Peter gik inn mens jeg spææææænede hjem for å hente min mit id kort, greb syklen og spurtede som Thor Hushoved (okay, kanskje ikke helt som Thor..) tilbake til Rockefeller. Denne gang blev jeg så lukket inn og koncerten var heldigvis ikke begyndt endnu, så jeg fandt John og Peter som hadde funnet en fin plads helt oppe, med udsigt over scenen. Jeg hadde aldrig set Joe Bonamassa live før, så jeg var meget spændt. Joe og bandet kom på scenen og begyndte at spille. Må sige at jeg blev ganske overrasket altså. Det var virkelig en oplevelse at se ham live. Han spillede bogstavelig talt med hele kroppen, hoppede og dansede rundt, bøjede sig som noterne og lavede et show. Han hadde veldig god kontakt med publikum, og fik gejlet en stemning op i salen. Det var helt sykt å se hvad han kunne gøre med en guitar, og det var tydeligt at han virkelig likte å spille.

Han spillede også et par sange fra hans nye album "Black Rock" som flittigt er blevet hørt hjemme i wessels gate 5. Efter ca. 2 timer var de færdige og gik af scenen, imens publikum klappede og skreg: JOE! JOE! JOE! JOE!... Efter en liten stund kom han tilbake og fyrede 2 ekstranumre af, et af dem var Leonard Cohen coveret Bird On The Wire, som var helt nydelig. Til slut sagde han og bandet tak, kastede souvenirs til publikum, i form af plektre, trommestikker, og guitarpedaler (lucky han som fik den!), så bukkede de og gik af scenen. Det var en helt utrolig bra koncert, og jeg vil anbefale alle som er glad i musik, da især blues og rock, å dra på koncert med Joe Bonamassa. Her kan vi snakke "Guitar Hero"...  Jeg skal jaffal reservere en billet til næste gang han kommer forbi. TUSIND TAK PETER!

Klikk på bildene for å få de større..

Der var ganske så fuldt på Rockefeller.

Joe Bonamassa med sit store pedalbræt og pianisten med et ganske kult piano/el-orgel

En solo der ville noget!

John og Peter

 Da han spillede det her nummer blev jeg fuldstændig målløs.

Har aldrig hørt noen som kunne få så mange lyde frem på en guitar, helt seriøst han lavede absolut alle typer tricks og effekter, det var helt sykt!

slamming, bending, sliding, facet, tapping, akkorder, demping, fra højt til lavt, fra hårdt til blødt, i alle MULIGE kombinationer!

Jeg optog også litt film til dem som har lyst å se/høre noe av det fantastiske musik:

Dette var det første nummer. Han spillede på en utrolig kul dobbelt guitar.

Dette var nummeret hvor han spillede på den klassiske guitar og lavede alle mulige guitar tricks tricks (han begynder ca. 2 min. inde i filmen)
Bemærk, at resten af bandet har taget sig en lille pause imens Joe rocker ud.. :-)

Jeg mener at dette var et af de sidste numre. I baggrunden fortæller Peter om en artist som heter Jeff Beck, som den sang vist minnede veldig om :-)

For en solo!.. Han fik det seriøst til å se så utrolig let ut...