A Storm Is Coming

Sidste eksamen inden sommerferien er i morgen i BIO1200. Vil ikke akkurat si at jeg har en god magefølelse, men håper jeg skal kunne klare å svare på spørsmålene.

Da må det bære eller briste. Uanset skal det bli digg med sommerferie, og der er jo en liten stund til resultatene fra eksamen kommer, så i den tid kan jeg slappe av og prøve ikke å tenke på at der er en chance for at jeg ikke står. :-) Efter eksamen skal jeg med en del af de andre fra biologi klassen på Peppes, og etter det blir det vel feiring av veloverstått semester. Bare et halvt døgn mere med stress..

Her er et bilde fra himmelen utenfor altanen i går. Har hørt at når det er rødt på himmelen så skal det bli fint vejr neste dag. Får håpe at det blir stilhed ETTER (eksamens)stormen :-) 

Horror-eksamen overstått!

Nu har det været lidt tyndt med blog indlæg på det seneste. Det skyldes at jeg har haft meget meget travelt med læsningen i de sidste 2 uger. Ud over en kort pause sidste tirsdag hvor vi var til koncert, har hverdagen ikke handlet om så meget andet end læsning. Jeg kan ikke huske at jeg nogensinde har haft det så psykisk OG fysisk dårligt over at skulle til eksamen som jeg havde over denne eksamen i MBV1010 (cellebiologi og genetik). Mandag aften havde jeg faktisk feber og hele tirsdag var jeg bare slap og nedtrykt. I dag, onsdag d. 02. var det så den skæbnesvangre dag hvor eksamen skulle være. Jeg gik rastløs rundt hele morgenen og klarte ikke å sitte stille. Jeg cyklede op til skolen og prøvede at tenke på noe annet og tvinge mig selv til at lytte til melodierne fra Jack Johnsons album "Inaudiable Melodies".. Det hjalp lidt på nerverne. Da jeg kom ind i eksamenslokalet, satte mig ned, og så opgaverne var det ganske lettende. Jeg havde frygtet at jeg skulle sitte mig og se på opgaverne og ikke føle at jeg kunne svare på en eneste ting. Det var ikke tilfældet. Det var ganske intense 3 timer, men på slutningen af eksamen sad jeg med en følelse af at det jeg havde skrevet var nogenlunde okay. Det er alligevel for tidligt at vide om det gik godt eller ikke, men jeg får bare vente og se.

Uanset er det virkelig dejligt at denne horror-eksamen er overstået, så nu kan jeg fokusere lidt på næste eksamen som er d. 8. i BIO1200 (biologisk mangfold).
... Og imens titter solen frem fra skyerne..

JEG GLÆDER MEG TIL SOMMERFERIEN!

Blues Rock med Joe Bonamassa

I går var det tirsdag, og jeg havde glædet meg som et lille barn fordi Peter hadde inviteret John og jeg på koncert med Joe Bonamassa, en blues rock artist fra USA.
Først dro vi og spiste på en italiensk restaurant ved Holberg Plass som jeg aldrig har lagt mærke til før, men de hadde veldig god mat. Da vi var mætte var det tid for å gå ned til Rockefeller. Der var laaaang kø rundt om hele bygningen. Da vi stod 5 meter fra indgangen opdagede jeg pludselig at der stod 18 års aldersgrense på billetten, og jeg havde glemt id. Jeg bliver altid spurgt om id, så jeg vidste bare at hun dama skulle spørge meg denne gang også. Det gjorde hun så, og jeg måtte erkende at jeg ikke havde noget. Peter prøvede å forsikre hende om at jeg var over 18, men ligelidt hjalp det. John og Peter gik inn mens jeg spææææænede hjem for å hente min mit id kort, greb syklen og spurtede som Thor Hushoved (okay, kanskje ikke helt som Thor..) tilbake til Rockefeller. Denne gang blev jeg så lukket inn og koncerten var heldigvis ikke begyndt endnu, så jeg fandt John og Peter som hadde funnet en fin plads helt oppe, med udsigt over scenen. Jeg hadde aldrig set Joe Bonamassa live før, så jeg var meget spændt. Joe og bandet kom på scenen og begyndte at spille. Må sige at jeg blev ganske overrasket altså. Det var virkelig en oplevelse at se ham live. Han spillede bogstavelig talt med hele kroppen, hoppede og dansede rundt, bøjede sig som noterne og lavede et show. Han hadde veldig god kontakt med publikum, og fik gejlet en stemning op i salen. Det var helt sykt å se hvad han kunne gøre med en guitar, og det var tydeligt at han virkelig likte å spille.

Han spillede også et par sange fra hans nye album "Black Rock" som flittigt er blevet hørt hjemme i wessels gate 5. Efter ca. 2 timer var de færdige og gik af scenen, imens publikum klappede og skreg: JOE! JOE! JOE! JOE!... Efter en liten stund kom han tilbake og fyrede 2 ekstranumre af, et af dem var Leonard Cohen coveret Bird On The Wire, som var helt nydelig. Til slut sagde han og bandet tak, kastede souvenirs til publikum, i form af plektre, trommestikker, og guitarpedaler (lucky han som fik den!), så bukkede de og gik af scenen. Det var en helt utrolig bra koncert, og jeg vil anbefale alle som er glad i musik, da især blues og rock, å dra på koncert med Joe Bonamassa. Her kan vi snakke "Guitar Hero"...  Jeg skal jaffal reservere en billet til næste gang han kommer forbi. TUSIND TAK PETER!

Klikk på bildene for å få de større..

Der var ganske så fuldt på Rockefeller.

Joe Bonamassa med sit store pedalbræt og pianisten med et ganske kult piano/el-orgel

En solo der ville noget!

John og Peter

 Da han spillede det her nummer blev jeg fuldstændig målløs.

Har aldrig hørt noen som kunne få så mange lyde frem på en guitar, helt seriøst han lavede absolut alle typer tricks og effekter, det var helt sykt!

slamming, bending, sliding, facet, tapping, akkorder, demping, fra højt til lavt, fra hårdt til blødt, i alle MULIGE kombinationer!

Jeg optog også litt film til dem som har lyst å se/høre noe av det fantastiske musik:

Dette var det første nummer. Han spillede på en utrolig kul dobbelt guitar.

Dette var nummeret hvor han spillede på den klassiske guitar og lavede alle mulige guitar tricks tricks (han begynder ca. 2 min. inde i filmen)
Bemærk, at resten af bandet har taget sig en lille pause imens Joe rocker ud.. :-)

Jeg mener at dette var et af de sidste numre. I baggrunden fortæller Peter om en artist som heter Jeff Beck, som den sang vist minnede veldig om :-)

For en solo!.. Han fik det seriøst til å se så utrolig let ut...

17. Maj i Oslo

Igår var det 17. maj, og det er Norges nationaldag hvor de fejrer at de endelig er blevet kvitt os danskere og svenskene og fik deres eget land tilbage. Vi stod op og klædte os pænt på, for det er god skik. Så gik vi ned til hovedgaden Karl Johan. Der var tusindvis af mennesker, og de stod alle og så på optoget.

John og jeg fik en super plads helt fremme ved gitteret, så vi havde god udsigt.
Optoget består hovedsageligt af forskellige børnehaver, og skoler som hver har deres korps med instrumenter, deres forældre, folk som bare har lyst til at gå i optoget, og så russen (det som tilsvarer 3.G'ere). Det er typisk sådan, at der kommer et korps fra en bestemt skole, så kommer der nogle med store flag efter dem, og så alle børnene/forældrene bagefter. Denne sekvens bliver så gentaget og gentaget så de tilsidst alle sammen former et kilometerlangt optog. Inde imellem dem kommer russen så med deres mange fløjter og laver skæg og ballade...
Jeg har endnu ikke helt forstået hvorfor, men alle "russ" har såkaldte russekort hvor der står deres navn på, og som regel et eller andet sjovt lille digt/joke eller noget, og alle børn samler på disse kort. Så når børnene ser en russ så skriger og råber de om de kan få deres russekort, og så giver russen dem deres russekort. Det er lidt vanskeligt å forstå når man ikke er vokset op med denne tradition, men det er da meget sjovt.
Der var mange forskellige korps som spillede alle mulige melodier. Der var korps bestående af små børn, og korps bestående af voksne som sikkkert havde spillet sammen længe. Alle gik de i fine uniformer med tilhørende hatte. Mange havde også "bunad" på sig. En bunad er en norsk nationaldragt. Kvindedragten består ofte af en fin uldkjole, hvorunder der er en hvid skjorte og en eller anden form for vest udenpå. Derudover er der sølvsmykker på den. Mændende har ofte en "dress" liknende dragt, også lavet af uld, med lange hvide knæstrømper og en lille dolk i bæltet, og selvfølgelig en type hat. Udseendet på dragterne varierer meget, fordi at hvert lille område i Norge har deres eget udseende på dragten. Det var derfor meget morsomt at være i Oslo hvor der var mange mange forskellige bunader. De er alle utrolig fine at se på. Bunader er såvidt jeg har forstået ganske dyre fordi de skal håndlaves og tilpasses den der skal bruge den. Dem som ikke har en bunad tar på seg dress eller andet pænt tøj.
Toget varede 4 timer, men da vi havde stået der en times tid gik vi og mødte Kristina og Simon. Så dro vi og tok en brus på en lille cafe som var åbent. Det er kun få pladser som har åbent på 17. maj, så der var ganske crowded, men vi fik da et bord. Efter en stund dro vi hjem til os. Vi havde købt ind til grilling om lørdagen, så Anders og Alexander kom senere, og så dro vi til St. Hanshaugen parken og mødte Håvard, og så grillede vi pølser. Det var lidt overskyet, men det gik okay at sidde udenfor alligevel. Senere kom Jesper også en tur forbi og sagde hej. Men det begyndte at blive lidt sent. Anders, Alexander, Simon og Kristina dro med hjem til John og jeg. Her så vi lidt på "Who's Line Is It Anyway" som er et show med improvisations sketches. Det er utrolig morsomt. Omkring kl. 20 dro Simon og Kristina. Vi var lidt trætte alle sammen, men besluttede os for et spil VTM. Vi måtte dog gi os kl. 24 da alle var for trætte.

Det var en meget hyggelig dag. Skulle ønske at danskerene også fejrede deres land på nationaldagen! :-D
Jeg var jo også her i Oslo sidste 17. maj, og jeg må sige at det virkelig er en oplevelse. Selvom jeg havde hørt hvad 17. maj står for, og hvordan det fejres, før jeg kom til norge, så er det svært for en som er "ikke-norsk" at forstå hvor stort det virkelig er for nordmænd, før man selv har oplevet en 17. maj i Oslo.

På vej ned til Karl Johan..

Da vi kom ned til Karl Johan så vi disse 2 små piger i bunad, med deres far ved siden af.
Dem kunne jeg simpelthen ikke stå for, så jeg blev nødt til at tage et billede af dem.
:-)

Her er en lille film fra optoget..

Jenter med bunad.

 

Næsten alle havde flag med sig.

 
Der var korps fra mange forskellige skoler.

3 jenter i "russedress"

I huerne har de en lang kvast. Så kan man ta såkaldte "knuder", som er en slags udfordringer der bliver lavet hvert år. Hvis man klarer en udfordring kan man binde et trofæ i kvasten så alle andre kan se at man har gjort det.

Det norske flag blev holdt højt.

 

Børnehavebørnene gik også i optog, med pædagoger til at lede dem.

Dette korps havde nogle piger til at gå foran. De lavede en slags dans med flagene.

Selv politiet havde fin hat og silkehandsker på.

Russedelen af toget var som en stor rød bølge..

Efter toget tog vi en lille tur på cafe med Simon og Kristina..

Senere grillede vi i parken.
Anders, Alexander og John. 

En tur rundt østensjøvannet

I fredags dro jeg med biologi studenterne på en anderledes lab-øvelse. Vi skulle på tur ut til Østensjøvannet og se på fugler. Må indrømme at jeg var lidt skeptisk til det, da meterologerne hadde lovet regn, men regn så vi heldigvis ikke noget til alligevel. Der var mange flere fugle end jeg hadde forventet. Vi ble delt ind i grupper, og gik rundt om vannet med en gruppelærer som kunne fortælle litt om de forskellige fugler. Det var faktisk ganske koseligt å gå rundt der, og solen tittede endda frem en liten stund. Jeg synes de fineste fugler vi så var sothøne, kanadagås og topdykker, og så selvfølgelig knopsvaner... :)

Der var også helt sindsykt mange hettemåker, og vi så en hel flok som holdt på og mobbe en stakkels kanadagås som lå på rede.
Der skete dog noe som jeg ble ganske harm over. Der var en hel flok af os biostudenter som stod på parkeringsplassen ved vannet og ventet på læreren. Så kom der en mand i sin bil som skulle ind på parkeringsplassen, men der stod et andepar i vejen for bilen, og han slog i hornet av dem og kørte nærme dem, men de flyttet seg ikke. Men så plutselig, istedet for å gå ut av bilen og få dem væk, så bare kørte han over hunanden så den ble mast flad og dens hjerte ble klemt op igennem halsen på den og lå en halv meter væk fra liget av den stakkels and.
Jeg kan love for at der stod en hel flok forarvede biologistudenter og kiggede målløst på billisten. Helt seriøst, jeg skjønner ikke at det går an og være så teit i hovedet. Dersom det hadde været en hjort eller noe, hadde han da også bare kjørt den over, eller dersom det hadde været et menneske? Jeg skjønner at der er forskel på en and og et menneske, men den totale mangel på interesse for hvad han hadde gjort overraskede mig ganske så meget. Og så lå anden bare der, flad, færdig og fuldstændig ynkelig på jorden, mens dens parter vræltede videre. Jeg synes næsten at det værste var, at det er parringstid nå, og siden det var et par, alstså en hann og en hunn, så kan det jo være at den hadde rede og alting. Vel, forarvet dro jeg hjem med T-banen.
Heldigvis kom John hjem litt senere og vi hadde avtalt og spille litt rollespil med Anders og Alexander, så da fik jeg tenke på noe annet.



Lørdag brugte jeg det meste av dagen på å spille, og gennemføre et PS3 spil som heter Heavy Rain. Det er et ganske kult spil, og det som er specielt med det er, at det er næsten som å se en film, hvor hver handling man gør påvirker filmens videre handling. Historien i spillet var skikkelig spænnende, så jeg var totalt fængslet av det, litt som når man leser en virkelig spennende bog. Jeg brukte også en del av dagen på å klippe John som efterhånden var blevet ganske langhåret. Jeg er jo absolut ingen frisør (noe jeg bliver ved med å si til John, men han insisterer alligevel på at jeg skal klippe ham) men jeg synes det ble nogenlunde til slut.
På kvelden mens vi sat og så film ringet Peter med en overraskelse. Han inviterte os med på Joe Bonamassa koncert d. 25. mai. Det syntes jeg var ganske så insanely awesome!
Til dem som ikke kender Joe Bonamassa, så er han utrolig dygtig blues rock artist. Fik hans nyeste album i påsken, og siden da har jeg hørt masse på hans musik. GLÆDER MEG! :-D

(Billeder fra fugleturen kommer snart)

Nyt familiemedlem!

I dag har John og jeg (nok mest på min opfordring) gået 8 km. tur/retur til Plantasjen på Storo for å kjøpe en lille plante. Det er en plante som jeg så første gang på omvisningen på biologibygningen sidste sommer. Det er en plante som hedder Mimosa Pudica. Det som er specielt med den er, at når noe kommer i fysisk kontakt med bladene, så kan de lukke seg. Man har forskellige teorier for hvorfor den gør sån, og man tror at det bl.a. kan være for at beskytte seg mot styrtregn (den vokser gerne i lidt tropiske områder) eller for at beskytte sig mot å bli spist. Turen op til Storo var ihvertfald ikke kedelig, for vi hadde Conan med os hele veien op dit. Det var strålende solskin i dag, så etterhvert ble vi godt varme. Heldigvis hadde vi tatt med os litt vand, og på veien hjem ble det også til årets første is. :)
Når vi kom hjem tok jeg og plantet Mimi (som vi har døbt den) over i en potte, så nu står den i vinduet. Vi har ikke andre planter, men jeg tror det skal gå greit å passe den.
Ellers har vel både John og jeg jobbet med diverse skole opgaver i dag. John har jo sit eksamensprojekt som skal være færdigt til i morgen, og jeg har min semesteropgave i exphil som egentlig stort set er færdig, men som skal leveres på onsdag.

Her er en lille video hvor man kan se mimosa i action..

Snø på besøk!

Kender du det, når du har en samtale med noen, og samtalen udvikler sig til en diskussion fordi noen ikke skjønner at ikke alle mener det samme som dem?
Hurra for ytringsfrihed, og alle har ret til deres standpunkt, men det er der bare noen folk som ikke kan acceptere. Så er det at de bliver kverulerende og stædige og nægter at gi sig.

Vel i dag hadde jeg et møte med en sån type. Han het snø (sne), og han nægtet å acceptere at det ikke var vinter lengere. Selvom han har haft flere måneder til å breie seg på scenen så nægtet han i dag å gi plass til sol. Han løp op på scenen og skubbede stakkels sol væk, og så stod han bare der og snødde! (sneede!) I MAJ MÅNED! Fy søren for en dust altså...
Håper han er væk i morgen... tenk nu hvis sol mister tålmodigheden og bare forsvinder, og så skal teite snø henge her hele sommeren.. Det går altså ikke..